Kapacitetsstrategi
MR Management er optimeringsspecialister inden for alle former for ejendomsdrift.
Før en driftsoptimering udarbejder vi indledningsvis en kapacitetsstrategi for de tekniske, økonomiske, lejeretslige samt kontraktlige forhold i forbindelse med en allerede indkøbt ejendom.
Hos MR Management indebærer en sådan proces som oftest en reetablering af ejendommens administrative historik.
Det er derfor et væsentligt fundament for en professionel og kvalificeret driftsoptimering, at alt materiale vedrørende den aktuelle ejendom er til rådighed.
Med en administrativ gennemgang giver MR Management et overblik, der kan danne fundamentet for en strategisk drifts- & indtjeningsplan for ejendommen.
Konklusionsnotat
Efter endt proces orienterer vi klienten mundtligt, ligesom der udarbejdes et konklusionsnotat, der redegør for ejendommens potentiale. I forbindelse hermed fremkommer MR Management med et skøn over tabt indtægt samt fremtidige indtjeningsmuligheder.
Ved konstatering af kritiske forhold, vil dette blive belyst, ligesom eventuelle konsekvenser heraf vil blive beskrevet. Ligeledes oplyses om ejendommens styrker og svagheder i forhold til fx rentabilitet, lejesammensætning og beliggenhed.
Ønsker du mere information omkring vores driftsoptimering samt administrative gennemgange er du velkommen til at kontakte MR Management for flere detaljer.